Billig gaming PC

Skal man have fat i en billig gaming computer er der rigtigt mange ting man skal være opmærksom på.

Computere til at spille på skal have en god hurtig processor, en masse ram, et godt grafikkort og en hurtig harddisk. Det lyder jo ikke umiddelbart billigt, men det handler om at balancere så de kan køre netop de spil man spiller.

Processor:

Hvis man vil have en gaming computer der skal kunne køre de nyeste spil og samtidigt være lidt fremtidssikret kan man med fordel gå efter en i5 eller i7 processor. En processor som giver rigtigt meget for pengene er bl.a. Intel Core I5-2500K. Hvis man ser et tilbud med sådan en i, så er det højst sandsynligt en god computer.

Ram:

Som udgangspunkt kan man ikke have for mange ram, men hvis man har et lidt stram budget kan man nøjes med 4GB. Når man spiller på en computer, sidder man ikke og har gang i mange programmer på en gang, og sålænge man husker at lukke diverse andre programmer man har kørende er 4GB rigeligt. Man bør sørge for at det er DD3 og gerne minimum 1333mhz.

Grafikkortet:

Et hurtigt grafikkort er noget nær det vigtigste i en gaming pc. Grafikkortets kvalitet afgør hvor høj opløsning man kan spille sine spil i og hvor mange Frames Per Second man får.
Har man pengene i orden bør man kikke efter Nvidia GeForce GTX 580 eller AMD Radeon 6970. Skal det være en smule billigere men stadig kunne trække de nyeste spil, kan et Nvidia GeForce 560 Ti anbefales. Her får man rigtigt meget for pengene.

Harddisk:

En hurtig harddisk gør at ens computer starter hurtigere, så man hurtigere kan komme i gang med at spille. Desuden vil en hurtig harddisk også minimere  de fleste load tider i tunge spil.
Det kan anbefales at gå efter en SSD, som er en Solid State Disk. De er meget hurtigere end de traditionelle harddiske, men tilgengæld er de også meget dyrere pr. GB.
Skal man have plads til alle sine spil og programmer, anbefales det at købe en traditionel harddisk ved siden af.